danmarks økonomi på 3 minutter

Video af:
Magnus Damborg
Rasmus Præst

Shoutout

Skud ud til http://samfundsfagsnrderne-posts.tumblr.com

Lavet af:
Marius Eis Mikkelsen
Niels Bjerre Toftild

Finanspolitik, økonomiske mål mm.

video af:
Irfan Catovic
Amsal Kurtovic

Danmarks fremtid

Dansk økonomi er i fremgang efter finanskrisen i 2008. Den økonomiske vækst (BNP) ligger på 2,3 % i 2016. Antallet af arbejdsløse er faldende. Renten er historisk lav, hvilket betyder at folk optager lån og går ud og køber nye huse og nye biler, som er med til fortsat at skabe vækst. Alt dette lyder jo meget godt, men kan det fortsætte sådan uden at det får negative konsekvenser for os?

Svaret er nej. Lige nu har vi opgangskonjunktur. Det betyder, vi har økonomisk fremgang, som følge af at vi får flere i arbejde, som derfor kan forbruge mere og derfor skaber et behov for flere produkter, så virksomhederne skal producere mere. Flere i arbejde betyder mere velfærd og flere penge i omløb. Det betyder også, at arbejderne vil begynde at kræve mere i løn, fordi de ved at deres arbejdskraft er nødvendig for virksomheden og virksomheden oplever fremgang. Med stigende lønninger følger forøget forbrug og dermed stigende efterspørgsel. Når efterspørgslen stiger og udbuddet er det samme, får virksomhederne mulighed for at sætte prisen op. Dette fænomen vil fortsætte med at køre i ring og pengene mister værdi. Her er tale om inflation på grund af demand-pull - efterspørgslen trækker prisen op. Det får konsekvenser for vores eksport til udlandet, fordi vores priser stiger og udlandet hellere vil handle med andre lande, hvor prisen er billigere. Inflationen kan styres ved at påvirke økonomiens samlede efterspørgsel, når man fører aktiv finans- eller pengepolitik.

Derfor bliver vi nødt til at mindske vores økonomiske fremgang inden det ender ud i inflation. Dette gøres ved at føre en kontraktiv finanspolitik. En kontraktiv finanspolitik indebærer at skatten hæves. Når skatten hæves vil borgerne have færre penge at forbruge med. Forbruget falder og ligeså gør efterspørgslen. Priserne vil ikke stige og vi undgår inflation. 

forfattet af:

Sofie Hedetoft
Freja Maj Højgaard Olesen
Emma Brinch Nielsen

Finanspolitik

I Danmark har politikerne en række instrumenter, som de kan bruge til at påvirke Danmarks økonomi. Disse instrumenter er alle forskellige, og de har derfor også forskellige funktioner, instrumenterne har dog det tilfælles, at de alle er til for at sikre samfundetsøkonomiens udvikling for fremtiden. Disse økonomiske instrumenter er som følgende:

• Skatten
• Det offentlige forbrug
• De offentlige investeringer

Når politikerne piller ved skatten, det offentlige forbrug eller de offentlige investeringer kaldes det finanspolitik. Hertil er der to forskellige former for finanspolitik - den ekspansive finanspolitik eller den kontraktive finanspoltik.

Den ekspansive finanspolitik kan beskrives som værende lempelig. Politikerne benytter en ekspansiv finanspolitik, når de skal sætte gang i  økonomien og skabe vækst. Dette ville være ideelt, hvis Danmark var i en nedgangs- eller lavkonjunktur. Nedgangs- og lavkonjunktur karakteriseres ved høj arbejdsløshed, lav vækst og minimal økonomisk aktivitet. Hvis politikerne vil have gang i den danske økonomi, kan de derfor benytte sig af de tre økonomiske instrumenter. Her kan de gøre tre ting:

• Sænke skatten
• Øge det offentlige forbrug
• Øge de offentlige investeringer

De tre instrumenter vil have forskellige effekter, men de vil have det samme slut mål: at øge produktionen og husholdningernes forbrug, det vil skabe flere arbejdspladser, og dermed falder arbejdsløsheden også.
Hvis politikerne gennemfører en ny finanslov, som sænker skatten, så ville husholdningerne nu ende med flere penge mellem hænderne. Disse penge kan enten gå til husholdningernes forbrug eller deres opsparing. Hvis pengene bliver brugt til deres forbrug af danske varer, så stiger efterspørgslen efter disse danske varer. Dermed bliver de danske virksomheder nødt til at øge deres produktion, hvilket fører til, at de ansætter nogle flere medarbejdere. I sidste ende falder arbejdsløsheden altså.

Hvis politikerne vælger at øge det offentlige forbrug, er det til gengæld det offentlige, som pludselig sidder med nogle flere penge. Det offentlige vil nu bruge flere penge på varer og tjenester fra den private sektor, hvilket vil betyde en øget produktion, og det fører igen til lavere arbejdsløshed. Alternativt kan det offentlige vælge at give deres medarbejdere mere i løn, hvilket vil sige, at husholdningerne igen har flere penge til deres forbrug, og det kan også medføre vækst.
Sidst men ikke mindst kan politikerne tildele flere penge til offentlige investeringer. Hvis staten øger deres investeringer, vil der være en stigende efterspørgsel hos virksomheder - det kunne være tømrer eller vejarbejdere - eftersom det er dem, der skal producerer investeringen. Dermed må virksomhederne ansætte nogle flere medarbejdere og som resultat, vil arbejdsløsheden falde og forbruget stige.

Det lyder alt sammen meget godt - stigende produktion, lav arbejdsløshed, flere penge til privatforbruget, men det er ikke lutter lagkage. Der er også en bagside på medaljen, og det er fx, at en ekspansiv finanspolitik kan føre til, at den offentlige gæld stiger eller et underskud på statens budget. For at modvirke dette vil staten optage dyre lån, som bliver endnu dyrere at tilbagebetale, og desuden kan inflationen stige.

Imodsætning til den ekspansive finanspolitik kan den kontraktive finanspolitik beskrives som en mere stram finanspolitik. En kontraktiv finanspolitik er et forsøg på at dæmpe den økonomiske vækst, en sådan politik vil være hensigtsmæssig i tider med højkonjunktur. Staten vil altså føre en kontraktiv finanspolitik i tider med enorm stor vækst, mangel på arbejdskraft og stigende inflation. For at bevirke dette kan staten:

• Hæve skatten
• Sænke det offentlige forbrug
• Sænke de offentlige investeringer eller udskyde dem

Hvis man hævede skatten, ville det medføre, at husholdningerne pludselig har knap så mange penge til deres privatforbrug, og efterspørgslen vil derfor falde. Som resultat sænker virksomhederne deres produktion, og de vil højst sandsynligt også blive nødt til at fyre nogle medarbejder, og derfor stiger arbejdsløsheden.

Hvis det offentliges forbrug falder, vil de købe knap så mange varer og tjenester fra den private sektor. Produktion falder derfor igen, og virksomhederne må sætte deres produktion ned og fyre nogle medarbejdere. Hvis de derimod bare ville sænke væksten, kan de lade være med at ændre lønningerne. Husholdningerne får dermed ikke flere penge til deres privatforbrug og dermed stiger væksten langsommere.

Hvis staten sænker deres investeringer, ville det medføre, at efterspørgslen efter produkter falder. Virksomhederne går nu en svær fremtid i møde, og de vil derfor undgå nye investeringer eller sænke deres produktion. Fyring af medarbejdere ville muligvis være nødvendigt.

Danmarks frækkeste finanser

Når vi her i Danmarks snakker om finanser og økonomi kan det være utroligt svært at forstå det fulde billede, men fx omfatter det alt sammen Danmarks økonomi, bugetter, finanspolitik samt meget andet. Når man så vurderer den danske økonomi, om det er god, dårlig, sund eller måske grøn, gør man det ud fra nogle specifikke økonomiske mål. Der er 6 af slagsen, og de er som følger;

• Økonomisk vækst (BNP)
•  Lav arbejdsløshed
•  Lav inflation
•  Betalingsbalance-ligevægt
•  Bæredygtig økonomi (grøn økonomi)
• Balance på statsbudgettet

Så når Claus Hjort Frederiksen, Danmarks finansminister, sidder med hans tjekliste, og vurdere om Danmarks økonomi er tilfredsstillende, vil han gøre det ud fra disse mål, hvis det alt sammen spiller, giver han sig et selv et klap på skulderen, hvis ikke må han smøge ærmerne op, og finde problemet. Her er det også vigtigt, at forstå at alle målene hænger sammen, det ene er ikke foruden det andet. Lav arbejdsløshed giver ligevægtig betalingsbalance, et afbalanceret statsbudget og dermed en større økonomisk vækst.
på listen er også grøn økonomi, det er et mål som handler om, at sikre vores fremtidiges generations velstand, vi skal fokusere på materialer og brændstof som ikke forsvinder inde for 50 år, men som vi kan udnytte i mange år ud i fremtiden, specielt dette mål betyder meget for partiet alternativet, for hvem det er en mærkesag, at forbedre miljøet. Hvis vi så formår, at opfylde alle målene, vil man med god tilnærmelse sige at vi har en god og sund økonomi. Dog er det vigtigt at sige, at det er utroligt svært, at opnå alle 6 mål, da der er nogle indbygget konflikter som strider mod hinanden, fx vil lav arbejdsløshed, have konsekvens for prisen på produkterne som vil blive presset opad, og dermed opstår der en stigende inflation.

Danmarks økonomi udgøres af mange ting, men for at være klar over Danmarks økonomiske position må man kigge på samtiden, se på hvilken økonomisk position Danmark er i, i disse år.  For at vide det, skal man bl.a. forstå begreberne lavkonjunktur, højkonjunktur og konjunktursvingninger. Da verdensøkonomien i 2007 definitivt sejlede ud over den økonomiske afgrund, var vi samtidig på vej ind i en lavkonjunktur, det var en tid med tilbagegang og stor økonomisk krise. Når et samfund rammes af lavkonjunktur, betyder det stor tilbagegang i arbejdsløshed, gæld, BNP, lav vækst og minimal investering. Det eneste gode ved en lavkonjunktur er, at det kun kan gå fremad. Og det gør det. For siden vi kom på den anden side af finanskrisen, har den danske økonomi været sprudlende. Arbejdsløsheden er faldet, investeringslysten er genvundet og fremtiden ser lys ud, denne tid kalder vi for opgangskonjunktur, og på et tidspunkt vil vi når toppen, og vi vil være midt i højkonjunktur, hvor væksten er stagnerende høj, og der ligefrem vil være mangel på arbejdskraft. Efter dette vil kurven knække igen, mønstret vil gentage sig, og en lavkonjunktur er i sigte.

På den økonomiske legeplads, er der flere forskellige som leger med, forholdet mellem disse spillere kalder man det økonomiske kredsløb. Aktørerne er så de vigtigste økonomiske instanser i Danmark og de er;

•         Husholdningerne
•         Virksomhederne
•         Den offentlige sektor
•         Pengeinstitutterne
•         Udlandet

Tilsammen udgøre disse et kredsløb af varer, tjenester og penge imellem samfundets vigtigste aktører.