Danmarks fremtid

Dansk økonomi er i fremgang efter finanskrisen i 2008. Den økonomiske vækst (BNP) ligger på 2,3 % i 2016. Antallet af arbejdsløse er faldende. Renten er historisk lav, hvilket betyder at folk optager lån og går ud og køber nye huse og nye biler, som er med til fortsat at skabe vækst. Alt dette lyder jo meget godt, men kan det fortsætte sådan uden at det får negative konsekvenser for os?

Svaret er nej. Lige nu har vi opgangskonjunktur. Det betyder, vi har økonomisk fremgang, som følge af at vi får flere i arbejde, som derfor kan forbruge mere og derfor skaber et behov for flere produkter, så virksomhederne skal producere mere. Flere i arbejde betyder mere velfærd og flere penge i omløb. Det betyder også, at arbejderne vil begynde at kræve mere i løn, fordi de ved at deres arbejdskraft er nødvendig for virksomheden og virksomheden oplever fremgang. Med stigende lønninger følger forøget forbrug og dermed stigende efterspørgsel. Når efterspørgslen stiger og udbuddet er det samme, får virksomhederne mulighed for at sætte prisen op. Dette fænomen vil fortsætte med at køre i ring og pengene mister værdi. Her er tale om inflation på grund af demand-pull - efterspørgslen trækker prisen op. Det får konsekvenser for vores eksport til udlandet, fordi vores priser stiger og udlandet hellere vil handle med andre lande, hvor prisen er billigere. Inflationen kan styres ved at påvirke økonomiens samlede efterspørgsel, når man fører aktiv finans- eller pengepolitik.

Derfor bliver vi nødt til at mindske vores økonomiske fremgang inden det ender ud i inflation. Dette gøres ved at føre en kontraktiv finanspolitik. En kontraktiv finanspolitik indebærer at skatten hæves. Når skatten hæves vil borgerne have færre penge at forbruge med. Forbruget falder og ligeså gør efterspørgslen. Priserne vil ikke stige og vi undgår inflation. 

forfattet af:

Sofie Hedetoft
Freja Maj Højgaard Olesen
Emma Brinch Nielsen